.
Begrebet "ikke-muslimsk islam" er udviklet af Jesper Petersen, lektor og Sapere Aude forskningsleder på KU, og Anders Ackfeldt, vicedirektør ved Det Svenske Forskningsinstitut i Istanbul. De to forskere bruger bruger begrebet både om den viden, der produceres af islamforskningen, der skal beskrive muslimske fortolkninger og lignende, samt om ikke-muslimers egne fortolkninger af islam som religion. Det skal især forstås i modsætning til islamisk teologi, som handler om at udlede islam fra teksterne. Læs/hør mere fx her, her, her eller her.
Skrevet af Niels Mikkelsen
13. august 2024 - 7. Safar 1446
På hjemmesiden her bruger vi også begrebet til at referere til en fortolkning af islam, der enten er valgt eller udledt af en person, der ikke selv bekender sig til islam, og i mere ekstreme tilfælde en ikke-muslim, der hævder, at en bestemt fortolkning repræsenterer den sande forståelse, samtidig med at de påstår, at muslimers egne fortolkninger er fejlagtige. Vi kritiserer dette fra et epistemologisk perspektiv, og opretholder, at det kun er muslimske teologer, der har retten til at udlede islam, og hvis en ikke-muslim skal gengive islam, skal det ske ifølge den islamiske traditions anerkendte metode. Ellers kalder vi det ikke-muslimsk islam, og det kan ikke bruges til at kritisere muslimer.
Islam som forskningsområde foregår på universiteterne og fokuserer på at undersøge muslimer og relaterede emner, såsom muslimernes praksis og adfærd, historiske fakta vedrørende islam og muslimer, samt eksisterende fortolkninger af islam. Dette forskningsområde beskæftiger sig ikke med at udvikle egne fortolkninger af islam eller at forklare, hvad islam egentlig ”siger”. Dette afspejler det grundlæggende princip i humanistisk videnskab, som ikke behandler spørgsmålet om, hvorvidt der findes en objektiv, sand forståelse af en religion. I populær vending siges det ofte, at "Koranen ikke kan tale" eller "islam siger ikke noget," da enhver læsning udgør en fortolkning.
Islamforskning kan udføres af enhver, men det er essentielt, at forskeren undgår forudindtagethed. Dette gælder både for muslimske forskere, der ikke bør have en positiv bias overfor islam som sand, og for ikke-muslimske forskere, som heller ikke er automatisk fri for bias. Der eksisterer en udbredt forestilling om, at religiøse personer er biased, fordi de betragter emnet indefra, mens ikke-religiøse personer anses for at være unbiased, fordi de ser det udefra. Imidlertid siger ens religiøse tilhørsforhold intet om graden af bias, man kan have.
Inden for islamforskning undlader man at tage stilling til, om der eksisterer en absolut sand fortolkning af islam. Dette spørgsmål falder uden for forskningens genstandsfelt. Når Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding i deres værk Sharia & Samfund for eksempel omtaler "mange islamer" i stedet for én islam, foretager de ikke en ontologisk udtalelse, dvs. de påstår ikke, at verden er sådan indrettet, at Allah eksisterer og accepterer enhver persons fortolkning af islam. I stedet fremsætter de en epistemologisk udtalelse, hvor "mange islamer" blot refererer til eksistensen af forskellige forståelser blandt muslimer.
Mens islam som forskningsområde er epistemologisk og fokuserer på at undersøge muslimer og beskrive deres fortolkninger, er islamisk teologi derimod ontologisk og beskæftiger sig med at udlede fortolkningerne. Det betyder, at islamisk teologi sigter mod at undersøge islam som en objektiv entitet og hvad islam faktisk udtrykker — under den antagelse, at det kan lade sig gøre, hvilket muslimer er overbeviste om. Vi ser Koranen som Allahs direkte tale til menneskeheden, og enhver tale indebærer en bestemt betydning og ikke en anden. Og denne betydning søger islam som teologi at udlede.
Når en person hævder, at islam som religion er på en bestemt måde, udgør dette dermed en teologisk udtalelse. Under den antagelse, at islam er på en bestemt måde, kan udtalelsen altså enten være korrekt eller forkert. Udledningen af denne korrekte islamiske teologi er rollen af muslimske autoriteter og teologer, og ikke islamforskere som defineret ovenstående.
Desværre observeres det dog, at visse udtalelser fra politikere og endda nogle forskere og professorer i Danmark forklædes som islamforskning, men i stedet enten er 1) en fortolkning, de har valgt, dikteret af deres politiske holdninger, eller 2) deres egen udledte fortolkning ud fra islamiske tekster og/eller muslimers handlinger. I begge tilfælde er dette ikke-muslimsk islam, eftersom det indebærer, at de påtager sig rollen som islamiske autoriteter eller teologer.
Udvikling af islam som teologi er en ret, der udelukkende gælder muslimske teologer. Hvis en ikke-muslim ønsker at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sand fortolkning af islam, er der altså en velkendt procedure i den islamiske tradition for at udlede islamiske standpunkter.
Fremlæggelse af islamisk teologi kan godt udføres af en ikke-muslim, men kun hvis de følger de muslimske teologers metode.
Vi er på vej med en artikel, hvor vi uddyber hvorfor muslimske teologer her eneret til at producere islamisk teologi, og hvad denne metode består af.
Udgivet af Muslimsk Ungdom i Danmark.
Ingen copyright. Alt på denne hjemmeside må gengives.