ChatGPT: Thomas Hoffmann hader kvinder

Professor ved Københavns Universitet, Thomas Hoffmann, insinuerer, at de muslimske lærde alle var mænd, og afslører igen en stor uvidenhed eller grov manipulation.

Thomas Hoffmann er ikke glad for muslimske kvinder, hvis man spørger ChatGPT.

Skrevet af Niels Mikkelsen

27. november 2024 - 25. jumada al-awwal 1446

Jeg spurgte ChatGPT, hvad man kalder en mand, der benægter kvinders indflydelse på en bestemt videnskab, og den svarede ’mysogynist’ (kvindehader) [1].

Anledningen er artiklen Renhedstænkning blandt vestlige muslimer skrevet af Thomas Hoffmann, som indeholder et hav af faktuelle fejl, og én af disse er en insinuation om, at der ikke skulle have været kvindelige muslimske lærde. Hoffmann siger i artiklen:

”De lærde mænd - for det var mænd - inden for islam har diskuteret sagen…”

Indenfor alle videnskaber har der historisk set været en overrepræsentation af mænd (og vel stadig i dag i de fleste tilfælde), men imidlertid har der lige siden Profeten Muhammads egen tid i 700-tallet, må fred være med ham, været et stort antal kvindelige muslimske generelle lærde og retslærde. Fra Timbuktu til Kairo, Damaskus til Bagdad og Isfahan til Neyshabur [2] har de blomstret, om end det gik ned ad bakke i forbindelse med moderniteten. Og de kvindelige lærde talte og taler ikke kun om ”kvindelige emner” - en misforståelse som nogen har - men var og er eksperter indenfor mange islamiske videnskaber.

Dermed haves kun to mulige forklaringer på Hoffmanns ovenstående påstand: 1) Han er uvidende, 2) Han ønsker at manipulere læserne. Mine penge er på den første, men begge er lige slemme, når man har en professortitel.

For almene muslimer og ikke-muslimer er det ikke lige så kendt, at der har været et stort antal kvindelige muslimske lærde, og slet ikke deres navne, men hos dem, der har brugt bare en smule tid på faktisk at sætte sig ind i islam uden at være selektive, er det velkendt, at der har været et betydeligt antal. Men både i dag og igennem tiden har de typisk været mere bag kulisserne.

Hvis vi antager, at Hoffmann ikke bevidst manipulerer, har han dermed bevist, at han er mere på niveau med de om islam uvidende masser.

Det første sted at besøge for mere viden om emnet er værket Al-Wafa bi Asma al-Nisa forfattet af den nulevende imam Akram Nadwi, som han har brugt over to årtier på. Værket består af hele 43 bind om over 10.000 muslimske kvindelige lærde og autoriteter i Islam. Værket er på arabisk, men forordet blev oversat til engelsk tilbage i 2007, som hedder Al-Muhaddithat, der kan findes som PDF. Jeg undrer mig over eksistensen af dette værk, hvis ikke der har været et stort antal kvindelige muslimske lærde.

Akram Nadwi nævner i bogen, at "i den formative periode af islam... er kvindelige lærde ikke kun mange, men også fremtrædende og med stor autoritet. Mænd opsøger dem for at lære, og det betragtes som helt normalt."

Og som nævnt er det ikke kun i den formative periode af Islam, men det fortsatte efterfølgende.

Lad os give nogle eksempler på kvindelige muslimske lærde.

Den største var Profeten Muhammads egen hustru, Aisha, som efter hans bortgang underviste og gav fatawa (religiøse kendelser) til et stort antal af Muhammads både mandlige og kvindelige ledsagere. Den muslimske retslærd ‘Ata’ ibn Abi Rabaah sagde om Aisha, at hun efter Profeten var den mest vidende og havde den største forståelse for Islam. Beretteren af Profetens overleveringer (hadith), Hishaam ibn ‘Urwah, har fortalt, at hans far sagde, at han ikke havde set nogen mere vidende om islamisk retslære (fiqh), medicin eller poesi end Aisha. Den muslimske retslærd Masruq beretter, at han så nogle af de ældre ledsagere af Muhammad spørge Aisha om regler vedrørende arv. Og af andre eksempler på kvindelige ledsagere, der gav fatawa, er Umm Salamah, Umm ’Atiyyah, Safiyyah, Hafsah og Umm Habeebah.

Den store og anerkendte imam al-Dhahabi nævner ligeledes flere store kvindelige lærde, eksempelvis:

Mu‘aadhah al-‘Adawiyyah (d. 705)
Safiyyah bint Shaybah (d. 712)
Bint al-Mihaamili (d. 999)
‘Aa’ishah bint Hasan bin Ibraaheem (d. 1082)
Kareemah bint Ahmad ibn Muhammad ibn Haatim Umm al-Kiraam al-Marzawiyyah (d. 1085), som var kendt for at rejse rundt og undervise samt give fatāwā (religiøse domskendelser) og som blev kaldt ”Makkhahs shaykhah” dvs. byen Mekkas kvindelige lærd.
Faatimah ad-Daqqaaq (d. 1102)
Bint Za‘bah (d. 1154)
Faatimah bint Abbas al-Baghdaadi (d. 1161), som var ekspert i Koranen, og om hvilken Ibn Taymiyyah, en af de store mandlige muslimske lærde sagde, at hun er hans ligemand i viden.

Al-Hafidh Ibn Hajar, en af de store mandlige lærde, skrev en biografi om Zaynab bint al-Kamal, som var en berømt hadith-lærd, der aldrig blev gift. Han sagde: "Hun blev over 90 år gammel, og med hendes død mistede folket en stor mængde hadith-viden." (Ad-Durar al-Kaminah 2/209).

Ibn Kathir, en af de store mandlige Koranfortolkere, skrev en biografi om Sutaytah bint al-Qadi al-Husayn al-Mihamili, hvori han sagde: "Hun lærte Koranen og studerede fiqh (retslære), arveregler, matematik, arabisk grammatik og lignende. Hun var en af de mest vidende personer i sin tid inden for Shafi‘i-retsskolen." (Al-Bidayah wa’n-Nihayah 12/321).

Ibn Kathir skrev også i al-Bidayah wa’n-Nihayah (18/140): "På 'Arafah-dagen døde den retfærdige shaykhah og hengivne tilbeder Umm Zaynab Fatimah bint ‘Abbas ibn Abi’l-Fath ibn Muhammad al-Baghdadiyyah i udkanten af Kairo, og mange mennesker deltog i hendes begravelse. Hun var en af de store kvindelige lærde; hun påbød det rette og forbød det forkerte, og hun modsatte sig Ahmadiyyah-sekten på grund af deres [ulovlige] venskab med kvinder og skægløse unge mænd; hun kritiserede deres opførsel og den blandt folk med innovationer (bid‘ah) og andre. Med det var hun ved at opnå det, som mænd ikke var i stand til at gøre. Hun plejede at deltage i Shaykh Taqiy ad-Din Ibn Taymiyyahs forsamling og lærte fra ham og andre. Jeg hørte Shaykh Taqiy ad-Din rose hende og beskrive hende som dydig og vidende. Det blev rapporteret, at hun havde memoreret en stor del eller det meste af (værket) al-Mughni, og at han [Shaykh Taqiy ad-Din] ville forberede sig til hendes besøg, fordi hun stillede mange spørgsmål; hun stillede gode spørgsmål og forstod hurtigt. Hun er den, der underviste i Koranen fra start til slut for mange kvinder, herunder min svigermor, ‘A’ishah bint Siddiq, som var hustru til Shaykh Jamal ad-Din al-Mazzi, og hun underviste også hendes datter, min hustru Amat ar-Rahim Zaynab. Må Allah vise dem alle nåde og ære dem med sin barmhjertighed og sit paradis. Ameen."

Det blev fortalt, at ‘Umar ibn al-Khattab (må Allah være tilfreds med ham) forbød folk at give for store medgifter. Da han steg ned fra prædikestolen, blev han afbrudt af en kvinde fra Quraysh, som sagde til ham: 'Har du ikke hørt, hvad Allah har åbenbaret i Koranen?' Han sagde: 'Hvad er det?' Hun sagde: 'Har du ikke hørt, at Allah siger (hvad der betyder): “… og I har givet en af dem en Kantar (af guld, dvs. en stor mængde) som medgift…” [an-Nisa’ 4:20]?' ‘Umar sagde: 'Må Allah tilgive mig; alle mennesker har mere forståelse end ‘Umar.' Derefter gik han op på prædikestolen igen og sagde: 'Jeg havde forbudt jer at gøre sådan og sådan, men nu kan enhver, der ønsker at give, hvad han vil af sin formue, gøre det.' Han sagde: 'Enhver, der har lyst til det, lad ham gøre det.'

Vi har også Al-Sayyidah al-Tahirah Nafeesah Bint Hasan, som var en af de store kvindelige lærde, der underviste mænd og kvinder i hendes moske, der rejste langvejs fra for at lære fra hende. Hun underviste blandt andet en af de største mandlige lærde og grundlæggeren af en af de fire sunnitiske retsskoler, Imam al-Shafi’i.

Og vi har også Amīnā bint al-Ḥusayn al-Maḥāmilī (d. 987), som var ekspert i reglerne for arv i Shafi’i-retskolen, og 'A'isha bint 'Abd al-Hadi al-Ba'uniya (d. 1516), som var ekspert i arabisk grammatik og retorik, islamisk lov og teologi. Og mange, mange flere navne kan nævnes.

Derudover nævnes det om de store og anerkendte muslimske lærde for at nævne blot få eksempler:

Ibn ‘Asākir (d. 1176) havde over 80 kvindelige lærde
Taqi al-Din al-Subki (d. 1370) havde 19 kvindelige lærde
Ibn Hajar al-‘Asqalāni (d. 1448) havde 53 kvindelige lærde
Al-Sakhāwi (d. 1497) havde 68 kvindelige lærde
Al-Suyuti (d. 1505) havde 33 kvindelige lærde
Ibn Taymiyyah (d. 1328) havde to kvindelige lærde.

Så hvordan var det lige, at de muslimske lærde kun var mænd?

Referencer

[1]

[2] https://www.bakerinstitute.org/research/women-religious-authorities

Yderligere referencer: