AI-genereret billede af en sur professor.
Skrevet af Niels Mikkelsen
6. september 2024 - 2. rabi' al-awwal 1446
Der er en særlig fortryllelse over at opleve noget for første gang i sit liv. Den første gang man føler vinden i ansigtet, mens man sejler på åbent vand. Den første gang hjertet banker hurtigere, fordi kærligheden har gjort sit indtog. Eller den første gang ens nyfødte barn kigger op på en og klemmer ens finger.
Men der findes også de første gange, hvor man niver sig selv hårdt i håb om, at det blot er et mareridt. En sådan oplevelse havde vi for et par uger siden med islamprofessor Thomas Hoffmann.
I årevis har han i dække af sin magtfulde professortitel udøvet en vedvarende og irrationel kritik af islam og muslimer, som ofte består af faktuelle fejl. Og hvad gjorde han så, da han for første gang blev mødt med en omfattende, velbegrundet og ikke-anonym modkritik af hans mange ugerninger? I stedet for at engagere sig i akademisk diskussion, valgte han ikke kun at klamre sig til offerkortet, men greb også til trusler om at lade lovens tunge hammer falde. Hoffmann udtaler:
”Jeg finder det selvfølgelig moralsk utilstedeligt, at man anonymt har engageret sig i snageri og bagtaleri, men vil også gerne henvise til straffelovens bestemmelser om æreskrænkelser.”
En offentlig professor, der truer velbegrundet kritik med straffeloven. Så fik man også prøvet det.
Apropos æresrelateret social kontrol.
Udgivet af Muslimsk Ungdom i Danmark.
Ingen copyright. Alt på denne hjemmeside må gengives.