Naser Khader er Erasmus Montanus om igen

Den udskældte eks-politiker, Naser Khader, forsvarer Thomas Hoffmann og angriber islamforsker Jesper Petersen. I den tåkrummende proces springer Khader ud som den nye Erasmus Montanus.

Skrevet af Niels Mikkelsen

16. september 2024 - 11. rabi' al-awwal 1446

Naser Khader har for nyligt publiceret en kronik i Berlingske, hvor han forsvarer Thomas Hoffmann og kritiserer islamforsker Jesper Petersen. Desværre er kronikken - som det ofte er tilfældet med Khaders udtalelser - tåkrummende pinlig samt præget af løgne og faktuelle fejl. Jeg vil her kommentere på udvalgte citater fra kronikken.

Khader skriver: ''begrebet »ikkemuslimsk islamforskning« giver lige så lidt mening som »ikkenazistisk nazismeforskning«''

Khader uddyber ikke sammenligningen. Hvorfor skulle det være det samme? Vi venter spændt på en nærmere redegørelse for argumentets mellemregninger.

Derudover nævner han ikke engang begrebet korrekt. Udtrykket er ''ikkemuslimsk islam.'' Det er en tendens, som man ofte ser hos Khader, Thomas Hoffmann og andre med lignende synspunkter, at de ikke på korrekt vis gengiver de ting, de kritiserer. Burde man dog som minimum ikke bare kunne referere til det rigtige begreb?

Sammenligningen med ''ikkenazistisk nazismeforskning'' er således fejlagtig. Den korrekte parallel ville være ''ikkenazistisk nazisme.'' Men hele sammenligningen er desuden tåbelig, idet nazisterne ikke refererede til sig selv som nazister eller tilhængere af nazisme, som muslimer gør med islam. ''Nazisme'' er et negativt ladet udtryk, der anvendes af ikke-nazister som en kritisk betegnelse. Derimod identificerer muslimer sig selv som tilhængere af islam, og derfor giver det mening at have et begreb, der beskriver ikke-muslimers fortolkning af islam. Et fænomen som er udbredt i samfundet og har en direkte påvirkning på meninger, love og andet, og som desuden ofte er en fremstilling af islam, som muslimer ikke kan genkende.

Khader skriver endvidere om begrebet: ''Det giver ingen mening, som senest historiker Jes Fabricius Møller har påpeget i Kristeligt Dagblad.''

Igen undlader Khader at forklare, hvorfor begrebet ikke giver mening. I stedet henviser han til anden kritiker, men stadig uden at gengive kritikken. Det kan synes bevidst, da det fremstår, som om Khader enten kun har læst overskriften eller ikke har forstået Møllers egentlige pointe. Møllers argument er ikke, at begrebet er meningsløst; tværtimod at begrebet giver mening, men at det ikke udgør et problem, da universiteterne længe har betragtet religion fra et ikke-religiøst perspektiv.

Derudover fremstår det som om, at Møller fremfører den samme kritik som Hoffmann selv, hvilken Petersen allerede har påvist som værende fejlagtig. Møller ender derfor med at angribe en stråmand.

Khader skriver endvidere om begrebet: ''Det giver kun mening i en situation, hvor videnskab desværre af mange - også på universiteterne - har mistet sin oprindelige betydning. […] Denne forskningsretning handler tilsyneladende om at miskreditere alle, der kaster et anderledes perspektiv på stoffet, noget der ellers er videnskabens fornemste opgave.''

Der mangler fortsat en forklaring på, hvorfor begrebet ikke skulle give mening. Dog nævner Khader nu en kontekst, hvor han mener, det giver mening, nemlig i en aktivistisk sammenhæng. Denne betragtning lugter dog som gengivelse af Hoffmanns egen misrepræsentation af begrebet. For Petersen handler begrebet om at tydeliggøre, at det ikke kun er muslimer, der fortolker islam; ikke-muslimer gør det også, og dette fænomen bør undersøges og beskrives, da det har en betydelig indvirkning på samfundet.

Og hvem er de 'mange', der ifølge Khader ikke forstår, hvad videnskab er? Er det blot dem, han er uenig med? Er det dem, der forsøger at beskrive virkeligheden objektivt, men hvis fremstilling Khader ikke bifalder, fordi den strider imod hans egen opfattelse af, hvordan virkeligheden burde være?

Khader skriver: ''Nu er der en ny islamforsker på banen, Jesper Petersen, som sammen med andre fører smædekampagne mod den religionskritiske forsker og professor Thomas Hoffmann fra Københavns Universitet - umiddelbart den eneste islamforsker i Danmark, som jeg har respekt for.''

Jesper Petersen er ikke specielt ny i feltet, men det er forståeligt, at Khader ikke har haft tid til at følge med på grund af sine mange partiskift, religionsskift, plagiatsager og sin udsmidning fra dansk politik som følge af adskillige anklager om seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd mod flere kvinder.

Derudover er det usandsynligt, at nogen fornuftig og rationel person ville hævde, at Petersen deltager i en smædekampagne. Man kunne måske rette en sådan anklage mod mig, men ikke mod Petersen. Jeg mener dog ikke, at Hoffmann udsættes for et karaktermord. Snarere har han, gennem sine mange ugerninger, begået sit eget karakterselvmord, som vil demonstreres løbende i den kommende tid, og så kan man kalde det, hvad man vil.

Det er også at strække den meget blot at betegne Hoffmann som ’religionskritisk’. Medmindre man opfatter religionskritik som det at fremstille en religion ukorrekt, benytte disse faktuelle fejl i sin politiske og mediemæssige polemik, og derefter rette kritik mod religionens tilhængere for sin egen virkelighedsfjerne fortolkning, som disse tilhængere ikke kan genkende.

Khader gør desuden ikke Hoffmann en tjeneste ved at sige, at han er den eneste, han umiddelbart har respekt for. Tværtimod kan man argumentere for, at Khaders støtte er tilstrækkeligt for helt at afvise Hoffmann. Vil man virkelig være den, som Naser Khader - af alle - respekterer som den eneste?

Khader skriver: ''Lektor Jesper Petersen er kun forsker og videnskabsmand af navn; reelt er han aktivist.''

Det er bemærkelsesværdigt, at Khader i samme artikel både kan rose Hoffmann som en rigtig islamforsker og betegne Petersen som en aktivist. Hvem har skrevet over 1000 ''kritiske'' artikler og opslag om islam og muslimer og ikke lavet rigtig forskning? Og hvem udfører faktisk feltarbejde og udgiver fagfællebedømte bøger?

Det er ydermere paradoksalt, at Khader beskylder Petersen for at deltage i en smædekampagne, samtidig med at han hævder, at Petersen ikke er en ægte forsker eller videnskabsmand, men blot en aktivist.

Khader skriver: ''Den vigtigste forskel på redelig og saglig vidensproduktion om islam og tilstødende emneområder og så den dubiøse og aktivistiske er, at i den første sørger man for at indhente så megen faktuel viden som muligt, før man drager konklusioner og eventuelt anlægger en normativ fortolkning […] Og han [Petersen] er woke, hvis nogen er det: Kun rettroende muslimer må definere islam. Hvis andre gør det, er det ikkemuslimsk islam. Selv jeg som tidligere muslim er diskvalificeret i hans verdensbillede.''

Ja, korrekt, man bør starte med at indsamle så meget faktuel viden som muligt. Men lad os sammenligne, hvordan Hoffmann og Khader arbejder i modsætning til Petersen. Hvem bruger mange år på feltarbejde og publicerer det i fagfællebedømte bøger? Og hvem begrænser sig til at udgive deres virkelighedsfjerne lænestolstanker, gengive andre kritikeres ord og plagiere - i øvrigt ofte -  faktuelle fejl?

Desuden er det tragikomisk at læse disse to citater i sammenhæng. Burde Khader ikke have gjort sig den ulejlighed at indsamle en smule faktuel viden om Petersen, før han kritiserer ham? Petersen argumenterer ikke for, at kun rettroende muslimer kan definere islam. Tværtimod forholder han sig blot til det faktum, at ikke-muslimer også fortolker islam, hvilket bør undersøges, beskrives og varedeklareres.

Derudover er det ikke et udtryk for ''wokeness'' at mene, at muslimer har eneret til at udlede islam. Dette er snarere det eneste, der rationelt giver mening, som jeg er ved at skrive en artikel om. Og ja, der er ingen tvivl om, at Khaders person, historie og inkompetence har diskvalificeret ham fra denne debat.

Khader skriver, ''Jesper Petersen er ikke den eneste. Også hans modstandere gør sig skyldige - i bedstefald i mangelfuld information, i værste fald i misinformation.''

At kritisere andre for misinformation, når man selv er en fremtrædende aktør inden for spredningen af misinformation, minder i høj grad om Hoffmanns tilgang. Se eksempelvis artiklen Renhedstænkning blandt vestlige muslimer, hvor Hoffmann kalder sine kolleger for religiøse analfabeter, selvom det er ham, der igennem meget af artiklen fremfører usande påstande.

Khader skriver, ''Jeg har ikke på noget tidspunkt hævdet, som Jesper Petersen siger i diverse interviews, for eksempel i podcasten »Pilestræde« , at der er muslimer, der bekender sig til nazi-islamisme. Men igen handler det for Jesper Petersen om at få pengene til at passe.''

Jeg kan ikke lade være at tænke på Inger Støjberg, når jeg læser dette citat. Støjberg fastholdt gentagne gange under skandalen om hendes ulovlige instruks, som hun blev dømt for i Rigsretten, at hun ikke direkte instruerede embedsmændene til at handle ulovligt. Men selvom hun muligvis ikke brugte de præcise ord, ''I skal gøre noget ulovligt,'' var det, som hun bad dem om at udføre, stadig ulovligt.

Pointen her er, at selvom Khader måske ikke ordret har sagt, at der ''findes muslimer, der bekender sig til nazi-islamisme,'' hvad var så formålet med at introducere begrebet ''nazi-islamisme'', hvis det ikke beskrev nogen muslimer? Så selvfølgelig har Khader derigennem hævdet, at der forekommer danske muslimer, der bekender sig til ''nazi-islamisme.'' Hvorfor ellers kritisere det som begreb i dansk kontekst?

Khader skriver: ''Som de fleste ved, har jeg selv som muslim igennem mange år bidraget til at få mere viden på bordet omkring islam. For nej, det handler ikke bare om, hvad man »synes« og »mener« om islam. […] Det handler i dén grad også om, at der slet og ret mangler viden om denne religion. En sådan viden har jeg forsøgt efter bedste evne at bidrage til, både da jeg selv var muslim, og nu, da jeg er konverteret til kristendommen efter en lang periode som ateist.''

Hvem er de, han refererer til med ''som de fleste ved''? Det kan ikke just siges, at han er kendt for at bidrage til vidensproduktion, men snarere for en masse skandaler.

Det kan også diskuteres, om han nogensinde har været muslim. Begrebet ''muslim'' betyder én, der underkaster sig, og Khader har altid haft et ønske om at reformere islam. Hvordan harmonerer dette med idéen om underkastelse?

Derudover fremsætter han sjældent faktuelt korrekte udtalelser om islam. Ofte er hans udsagn baseret på personlige gæt eller meninger snarere end på faktuel viden. Se eksempelvis nedenstående.

Og mener Khader virkelig, at hans skiftende politiske og religiøse tilknytning styrker hans troværdighed? Det tegner snarere et billede af en meget forvirret person. Held og lykke til de danske kristne.

Khader skriver, ''Som jeg udførligt redegør for i min seneste bog »Vejen - fra koranskole til folkekirke« , har moderne politisk islam hentet inspiration til ideologi og statsopbygning i både nazisme og den beslægtede fascisme. […] Opbygningen af Islamisk Stat henter tydelig inspiration i nazismen og fascismen: Ét kalifat, én leder, én lov. »Nazi-islamisme« er dermed ikke et popsmart udtryk hevet op af den retoriske bolsjebøtte, men funderet på historiske data. […] Fællestrækkene mellem islamisme og nazisme er meget tydelige. Islamister har en kalif, nazisterne har en fører, og man tilbeder disse på samme måde.

Hvordan kan ''politisk islam'' eller Islamisk Stat siges at hente inspiration fra nazismen og fascismen i deres ideer om kalifatet, lederen og loven, når disse tre islamiske begreber er over 1000 år ældre og stammer fra islams normative periode? Det er jo, bogstavelig talt, Erasmus Montanus om igen:

''En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten.''

''Islamisterne har en kalif, nazisterne har en fører. Ergo er islamisternes kalif inspireret af nazisternes fører.''

Med sådan en ''logik'', undrer Khader sig så virkelig over, at han betragtes som diskvalificeret i debatten? Der findes jo ikke ord for, hvor håbløst et forsvar for ''nazi-islamisme'' ovenstående citat er. Man kan jo ikke læse det uden at få sit bolsje galt i halsen.

Og hvis Khader har været muslim, burde han så ikke vide, at det mest fundamentale element i islam er tawheed, troen på Guds enhed (monoteisme), som indebærer at man ene og alene tilbeder Allah? Khader kritiserer det, han fejlagtigt kalder ''ikkemuslimsk islamforskning'', men hans påstand om, at det at have en leder svarer til at tilbede vedkommende, er jo et tekstbogseksempel på ikke-muslimsk islam. Hvordan kan man som ''tidligere muslim'' kritisere muslimer for at tilbede andre eller andet end Allah, når hele Islam som religion opsummeret er underkastelse af én og kun én gud?

Khader skriver om islamisme og nazisme, ''Begge ideologier går efter racerenhed, udryddelse af jøderne og indædt bekæmpelse af demokrati og ligestilling. Begge ideologier vil opbygge et tusindårsrige. Det Muslimske Broderskab har jødehad til fælles med nazisterne; en ny tid begynder først, når man har gjort det helt af med jøderne. Det var Hitlers pointe, det var profeten Muhammeds pointe for 1.500 år siden, og det er islamisternes pointe i dag og i morgen.''

Tak for at nævne flere eksempler på ikke-muslimsk islam. Det undres, at islam kan siges at gå ind for racerenhed, når

1. det er velkendt, at Profeten Muhammad, må fred og velsignelser være med ham, eksplicit sagde: ''O folk, jeres Herre er én, og jeres fader Adam er én. En araber er ikke bedre end en ikke-araber, ej heller er en ikke-araber bedre end en araber; en hvid er ikke bedre end en sort, ej heller er en sort bedre end en hvid, undtagen [i alle tilfældene] i gudsbevidsthed. Har jeg ikke leveret budskabet?''
2. det er velkendt, at islam er for alle, hvilket vi eksempelvis ser i dag ved, at de arabiske muslimer i dag udgør et mindretal
3. det er velkendt, at jøder og kristne bogstaveligt talt har særstatus blandt ikke-muslimer som Bogens Folk og er beskyttet under islamisk lov, som det eksempelvis fremgår af den velkendte Madinah-forfatning, og under islamisk styre er det endda tilladt for dem at dømme efter deres egne love.

Og i samme artikel omtaler Khader rigtig og forkert videnskab. Hvad mon så han tænker om at fremsætte uunderbyggede påstande om Profeten Muhammad, fred og velsignelser være med ham? Kan Khader mon påvise, at Profeten nogensinde skulle have erklæret, at alle jøder skal udryddes?

Alt er som det plejer: Khader må ty til løgn for at understøtte sin sag. Det siger egentlig meget, at den eneste kritik, Khader kan støve frem, er løgn. Samme kan siges om Hoffmann, om end jeg hælder mere til, at han ikke lyver, men snarere blot er uvidende og et pragteksempel på Dunning-Kruger-effekten som en begynder, der har tendens til groft at overvurdere egne evner. Som det mindste burde de kunne udlægge islam korrekt og så kritisere. Men nej, det niveau er islamkritikken end ikke på.

I øvrigt var Profeten Muhammad, må fred og velsignelser være med ham, ikke født for 1500 år siden. Det er ikke mange ting, Khader får rigtigt.

Khader skriver, ''Videnskab er en saglig og nøgtern undersøgelse af virkelighedens forskellige fænomener - fra græshopper og vortesvin til cancer og religioner som for eksempel islam. Denne videnskabsforståelse har båret den vestlige kultur frem til det, den er i dag, medmateriel velstand, frihedsrettigheder og intellektuelle præstationer i Nobel-klassen. […] Lad os nu vende tilbage til den gode, gamle videnskabsfilosof Karl Poppers saglige videnskabsideal. I sidste ende er dét det eneste, som forskerne skal koncentrere sig om. For kun på denne måde kan de bidrage til, at politikere og andre uden for universiteterne, der betaler for forskernes arbejde, kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.''

Altså det videnskabsideal, der særligt fremhæver falsificerbarhed, som indebærer, at en hypotese kun kan betragtes som videnskabelig, hvis den teoretisk kan modbevises gennem empiriske observationer? I den sammenhæng kan man spørge, om Khader og Hoffmann arbejder empirisk, eller om de blot fremsætter påstande uden at understøtte dem med islamiske eller andre kilder?

Eller det videnskabsideal, hvor man ikke forsøger at bekræfte sin hypotese, men snarere at afkræfte den - især for at undgå bias? I den sammenhæng kan man spørge, om det er sådan, Khader og Hoffmann arbejder? Konstruerer de ikke snarere deres egne hypoteser om islam, som de får lov at publicere uden fagfællebedømmelse?

Det lader til, at Khader igen, igen, igen pynter sig med lånte fjer, for det lyder ikke som om, han nogensinde har læst Popper.

Naser Khader gør bedst i ikke at blande sig i debatten, for han graver kun sig selv længere og længere ned i sit pinlige islamofobiske hul.

Udgivet af Muslimsk Ungdom i Danmark.

Ingen copyright. Alt på denne hjemmeside må gengives.